Mad, smag, og behag

DDV Lagkage med vaniliecreme, friske jordbær og banan

22. juni 2007 af LarsD

DDV Lagkage med vaniliecreme, friske jordbær og bananDa man på DDV skal spise æg mindst 2 gange om ugen må man i længden begynde at være lidt mere kreativ. De næste to retter på siden her er eksempler på, hvordan man kan bruge sine æg til andet end æggemadder og æggesalat :-)

DDV Lagkage med vaniliecreme, friske jordbær og banan

Da kæresten havde været oppe i sin sidste eksamen skulle den første dag i sommerferien fejres med manér. Derfor lavede jeg en DDV-lagkage så vi kunne fejre dagen uden at jeg skulle have dårlig samvittighed.

Bunde:
2 æggehvider piskes stive, 2 æggeblommer røres sammen med 30g let mayo, 45g mel og 10g bagepulver. De 2 blandinger røres sammen og smøres ud til en stor lagkagebund og bages i 10 minutter ved 200 grader

Cremefyld:
2.5 dl minimælk/skummetmælk jævnes med 15g maizena og varmes op under omrøring til det har kogt i ca 3 minutter. Afkøles og smages til med SØD og vanilje (korn eller essens)

Skær 2-4 bunde ud af lagkagebunden og læg lagkagen sammen med sukkerfrit syltetøj, creme og friske frugter (her jordbær og bananer) Gem et par stykker til pynt.
Som ”flødeskum” blandes 1 spsk. græsk yoghurt sammen med vanilje og SØD, som derefter fordeles på det øverste lag lagkagebund.

Vær endelig omhyggelig med at kreere en flot kage, da det så er en endnu større nydelse at spise den :-)

Velbekomme!

(Bemærk at der på billedet er afbilledet dobbelt portion…)


Placeret i DDV madbilleder, DDV Opskrifter |


Smid en kommentar

Bemærk: Din kommentar er først synlig efter den er blevet godkendt :-)